Powered by KultuNaut kultunaut icon

Oplev Assens

event image
event image
Billedvævning i fuldt flor - foredrag
Hvor: Hørvævsmuseet, Nårupvej 30, Glamsbjerg
Hvornår: Søn. d. 20. september 2026, kl. 10-12.
Pris: Entré: Fra 75 kr
Hørvævsmuseet.

Foredrag og rundvisning med billedvæverne Mette Dahl og Annette Nylev, medlemmer af gruppen De frie islæt, der viser udstillingen Billedvævning i fuldt flor.

Kl. 10.00 - 10.30. De frie islæt - billedvævere under stadig udvikling, foredrag ved billedvæver Annette Nylev.

Annette Nylev fortæller om, hvordan gruppen af billedvævere DE FRIE ISLÆT blev oprettet, hvad intentionen med gruppen er, og hvad gruppen har nået de første fem år.

Derudover fortæller Annette om, hvordan gruppen i sommeren 2025 rejste på en uges studietur til Italien. Her blev der tegnet, fotograferet, botaniseret og vævet. Vi opsøgte den italienske kunst og kultur på museer og i kirker i byerne Orvieto og Perugia og vandrede i den skønne omgivende natur. Alt blev samlet og optegnet i skitsebøger for at blive husket og viderebearbejdet. I august 2025 mødtes vi på Kjers Gaard i Højer på et
kunstnerophold, primært for i fællesskab at bearbejde det indsamlede materiale, og ikke mindst for at sætte fælles mål for udstillingen på Hørvævsmuseet. Det er blevet til konceptet "Postkort fra Umbrien", der vises på udstillingen "Billedvævning i fuldt flor".

Kl. 10.45 - 11.15. Rundvisning i udstillingen med Mette Dahl og Annette Nylev.

Kl. 11.30 - 12.00. Inspiration - designproces - billedvævning

Foredrag ved billedvæver Mette Dahl.


I foredraget fortæller Mette om, hvor og hvordan hun finder inspiration og hvordan hun i sine designprocesser bearbejder sine indtryk til skitser ved hjælp af såvel manuelle og digitale metoder. Efterfølgende omformes
skitserne via prøvevævninger til vævninger i væven.

I designprocessen har Mette en undersøgende og eksperimenterende tilgang til billedvævning og ynder at arbejde med forskellige teknikker og materialer for at opnå det billedvævede udtryk, hun ønsker. Overvejelser om motivet skal fremstå let og luftigt, tæt, transparent, stiliseret, med materialer ud af fladen, eller måske tredimensionelt indgår i designprocessen. Motiverne er ofte inspireret af natur, men kultur og politiske temaer finder også vej. Vævningerne er figurative, når det centrale element er billedfortællingen, og abstrakte, når materialerne har hovedrollen. Teknikkerne kan udover lærred være fladevævet soumak, flotteringer, åben trend og pulled warp. Materialerne kan være skønne uld-,
hør- silke- eller papirgarner, karteflor, selvspundet artyarn, papirstrimler, perler, læder, græs eller pinde fra naturen. Sidst men ikke mindst betyder farvevalget også
meget for hende.

Derefter er der mulighed for at købe frokost eller kaffe i cafeen og se nærmere på udstillingerne på Hørvævsmuseet.

Foredraget indgår som en del af et heldagsarrangement hvor vi fortsætter med en workshop i billedvævning med de to kunstnere Mette
Dahl og Annette Nylev - se her

Hold: 290922


Tilføj til huskeliste Send som Notifikation Vis på kort Rutevejledning