Powered by KultuNaut kultunaut icon

Oplev Assens

event image
event image
Fremstil dit eget blæk af naturens materialer
Hvor: Hørvævsmuseet, Nårupvej 30, Glamsbjerg
Hvornår: Lør. d. 12. og søn. d. 13. september 2026, 2 mødegange kl. 10-15.30.
Pris: Entré: 900 kr
Hørvævsmuseet.

Brug naturens farvekøkken til blæk af planter og. naturmaterialer. På dette weekendkursus arbejder vi med blæktyper fremstillet af galæbler,. ellekogler, valnøddeskaller, prikbladet perikon og hvad vi ellers finder.

Du får en introduktion til blækkets historie og lærer, hvordan forskellige planter og naturlige ingredienser giver farve, dybde og karakter til blækket. Vi
begynder med at samle materialer i museets smukke omgivelser og forvandler dem til en palette af naturlige blæk.

Vi arbejder ude, men også inde i museets farveværksted. Blækket afprøver vi
med pensler og skriveredskaber, vi fremstiller af naturens egne materialer:
blandt andet grankviste, siv, aks, fjer. Med disse redskaber skaber du på små
kvadratiske papirark en serie med eksperimenterende penselstrøg - spor, mønstre
og tegn, der viser blækkets særlige karakter.

Mens arkene tørrer, lærer du at skære og folde en enkel kunstbog. Sidst på
kurset sætter du dine blæktegninger i foldebogen, som er dit personlige arkiv
over weekendens eksperimenter med naturens farver lige til at tage med hjem.

Kurset er for alle, der interesserer sig for naturens materialer,
kunstneriske processer og langsomt håndværk. Kurset kræver ingen særlige
forudsætninger - kun nysgerrighed og lyst til at eksperimentere og arbejde med
hænderne. Alle materialer er inkluderet i kursusprisen.

Glæd dig til to dage med farver, planter, blæk og smuk natur og fordybelse.

Underviser Tekstillærer og cand.pæd. i materiel kultur Anne Marie Nielsen. Anne Marie har i en årrække holdt væve- og plantefarvningskurser på Hørvævsmuseet. Hun har i Skotland deltaget i masterclass'er ledet af den franske plantefarver Michel Garcias og i 2014 udarbejdede Anne Marie udstillingen "Bondekonens farvegryder" for frilandsmuseet Den Fynske Landsby i Odense.

Kørselvejledning og offentlige transportmidler: se

her

Evt. overnatning: se her

Kaffe, te mm: kursusdeltagere på Hørvævsmuseet har adgang til tekøkken med køleskab og mikroovn. I må gratis lave kaffe eller te, men I må selv medbringe noget at spise til.

Flere oplysninger:

Telefon:
64 72 28 85, hverdage kl. 9-13.

Email: aftenskolen@hørvævsmuseet.dk

Kørselvejledning og offentlige transportmidler: se
her

Evt. overnatning: se her

Kaffe, te mm: kursusdeltagere på Hørvævsmuseet har adgang til tekøkken med køleskab og mikroovn. I må gratis lave kaffe eller te, men I må selv medbringe noget at spise til.

Flere oplysninger:

Telefon:
64 72 28 85, hverdage kl. 9-13.

Email: aftenskolen@hørvævsmuseet.dk

Hold: 2609131


Tilføj til huskeliste Send som Notifikation Vis på kort Rutevejledning