
En musikalsk arbejdspladskomedie. Moderne dramatik. Aldersgruppe: Fra 16 år. Varighed: 140 min med pause.
Kender du følelsen af, at nogen mennesker aldrig vil forstå dig, uanset hvor klart du udtrykker dig? Har du prøvet at sidde til et møde og føle, at du er det eneste normale menneske i rummet? At alle andre omkring dig er rablende tossede og taler helt forbi hinanden? Glæd dig til en humoristisk, musikalsk og tankevækkende fortælling om kollegaskab, kommunikationsbesvær og forskelligheder tilsat et hav af uendelige komiske aha-øjeblikke. OMGIVET AF IDIOTER er baseret på bogen af samme navn skrevet af forfatter Thomas Erikson.
Medvirkende: Tom Jensen, Sophie Marie Jeppesen, Marie Mondrup, Nadia Jasmin Nielsen, Tobias Shaw
Instruktør: Lene Skytt
Scenograf: Allan Frausing
Dramatiker: Valdemar Pustelnik
