
WEATHER REPORT PROJECT har eksisteret i mere end 10 år, medregnet et par år hvor det århusianske band gravede sig ned i øvelokalet og øvede som intenst på Weather Reports udfordrende repertoire. Det har været arbejdet værd.
Weather Report Project har i dag opbygget et stort, trofast og engageret publikum og spiller udsolgte koncerter over hele landet - på spillesteder, jazzklubber og jazzfestivaler, typisk med plads til 100-300 publikummer. Mange danskere husker legendariske Weather Report og strømmer stadig til ? selv om bandet dengang i 70'erne og 80'erne udelukkende spillede instrumentalmusik. Weather Report Projects repertoire er først og fremmest fra den gyldne periode. "Originalerne" er for længst ophørt med at eksistere, men med Weather Report Project får du en oplevelse fra en fantastisk tid ? og så er det live og for fuld udblæsning! "Vi er superglade for at der altid kommer så mange publikummer, men egentlig ikke overraskede. Weather Report var jo et legendarisk band som i deres storhedstid fyldte store arenaer som ellers kun rockbands kunne gøre! "Birdland" var jo eksempelvis et verdenshit" ? siger bassist Claus Nauer Reher-Langberg og fortsætter: "Og så skal publikum selvfølgelig lige tjekke, om vi faktisk kan spille mestrenes alsidige og melodiske numre. Vores publikum nynner faktisk ofte med på lange passager i flere af numrene, og dét er da noget af en bedrift. Ikke blot på de kendte melodiske numre, men også på de mere eksperimenterende instrumentalnumre" ? fortæller Claus Nauer Reher-Langberg og konstaterer, at også mange unge kommer til bandets koncerter!
