

Musikteater for børn og voksne. Aldersgruppe: Fra 4 år. Varighed: 50 min uden pause.
Maja er en pige med en livlig fantasi, som med familien flytter til et nyt sted, hvor hun ikke føler sig hjemme. Kan hun mon selv gøre det nye hus til sit hjem, når det føles helt forkert?
Snart skal Maja starte i skolen, og frygter for mødet med alt det nye. En dag dukker et magisk væsen op, som også vil have plads. Det går ikke helt let, men sammen finder de to melodien. Maja opdager, at en ven godt kan være anderledes end en selv - uden at være farlig.
En legende og fabulerende historie, inspireret af fortællinger som Alice i Eventyrland og Ole Lund Kirkegaards universer.
Forestillingen taler til alle sanser med lyde, dufte, finurlige billeder og masser af skønne og velklingende toner.
Medvirkende: Mariann Mikkelsen, Emma Oemann, Johanne Andersson
Instruktør: Tine Elisabeth Topsøe
Scenograf: Tanja Bovin
Koreograf: Marlene Smith
Producent: Birgitte Holt Nielsen
Producent: Freja Friborg Lyme