Powered by KultuNaut kultunaut icon

Oplev Assens

event image
event image
Sansevandring - Ro, nærvær og fordybelse i naturen
Hvor: Klakkebjerg Shelterplads, Ørsbjerg Skovvej 15, Aarup
Hvornår: Tirsdag den 29. april til tirsdag den 27. maj 2025, 16:00 - 18:00.
Pris: Entré: 850 kr

Giv dig selv et velfortjent pusterum i forårets smukke natur. Nordisk Skovbadning er en stille, guidet sansevandring, hvor du får mulighed for at sænke tempoet, slippe hverdagens stress og fordybe dig i naturens beroligende atmosfære.

Sansevandring - Ro, nærvær og fordybelse i naturen

Giv dig selv et pusterum i forårets smukke natur. En sansevandring er en stille, guidet vandring, hvor du inviteres til at sænke tempoet, slippe hverdagens stress og fordybe dig i naturens beroligende atmosfære.

Over fem mødegange vil vi langsomt bevæge os gennem naturen ved Klakkebjerg på Vestfyn og bruge enkle, guidede øvelser til at skærpe sanserne og skabe nærvær. Undervejs følger vi forårets forandringer og fordyber os i naturens små detaljer - lyset, dufte, lyde og planternes forvandling fra gang til gang.

Hver session varer to timer og består af:
* En kort introduktion og grounding-øvelse
* En stille sansevandring med guidede øvelser
* En afsluttende refleksion over en kop varm te

Forløbet er bygget op over rammen for det Nordiske skovbad. Forskning viser, at skovbadning kan sænke blodtryk og stresshormoner, forbedre søvn og øge mental trivsel. Dette forløb er for dig, der ønsker at finde ro, styrke forbindelsen til naturen og give dig selv en velfortjent pause.
Ingen særlige forudsætninger - blot lysten til at opleve naturens helende kraft.

Dog skal du kunne færdes i bakket terræn. Husk praktisk tøj efter vejret.
Kom med og oplev skovens ro på en ny og sanselig måde!

Tilmelding: Nedenstående link til AOF

Tine Kaalund Hedegaard
Psykomotorisk Fysioterapeut

Tlf. 93 86 96 14
Mail: kontakt@naturfyssen.dk
Web: www.naturfyssen.dk


Tilføj til huskeliste Send som Notifikation Vis på kort Rutevejledning