Powered by KultuNaut kultunaut icon

Oplev Assens

event image
event image
Prøvesejlads med Marinehjemmeværnet. Turen starter og slutter i Middelfart
Hvor: Middelfart Gammelhavn, Havnegade 84, Middelfart
Hvornår: Lørdag den 10. maj 2025, kl. 09-12 & 14-17.

Velkommen ombord til prøvesejlads med Marinehjemmeværnet.

Har du lyst til en fritidsaktivitet med action, hvor du hjælper med at passe på Danmark og samtidig bliver en del af et stærkt, frivilligt fællesskab på Nordvestfyn?

I weekenden 10-11. maj inviterer vi på prøvesejlads, hvor du oplever at være en del af den frivillige, ulønnede tjeneste hos os.

Marinehjemmeværnet varetager vigtige, nationale opgaver i tæt samarbejde med Søværnet; eksempelvis farvandsovervågning, søredning, miljøbeskyttelse og havnebevogtning.

Vi søger dedikerede, voksne borgere, der har lyst til at yde en samfundsnyttig indsats. Vores opgaver spænder vidt - både til lands og til vands - og vi stiller krav om ansvarlighed, gode samarbejdsevner og fysisk robusthed.

Af sikkerhedsmæssige årsager har vi maksimalt plads til 17 gæster på en prøvesejlads.

Tilmelding sker efter "først-til-mølle" -princippet, og den endelige udvælgelse af deltagere sker på baggrund af det, du beskriver om dig selv i forbindelse med billetbestillingen.

Du kan vælge mellem tre prøvesejladser i weekenden 10-11. maj 2025, som alle starter og slutter i Middelfart og varer cirka 3 timer.
Du finder vores grå skib "MHV-817" langs kajen i Havnegade, tæt på "Gammelhavn", og cirka ud for Brogade. Der er gode parkeringsmuligheder i området.

Vi glæder os til at byde dig velkommen ombord.

Hvis du har spørgsmål til arrangementet, er du velkommen til at skrive til:
hvf246-rekspec1-2@hjv.dk

Bedste hilsner
Hjemmeværnsflotille 246 Nordvestfyn

Thomas Degn Knudsen, Flotillechef
Helle Melgaard, Næstkommenderende
Carsten Leidesdorff Skov, Rekrutteringsansvarlig

  • Læs mere om os i Flotille 246 Nordvestfyn: https://www.facebook.com/HVF246

  • Læs mere om Hjemmeværnet i Danmark, som udover Marinehjemmeværnet også omfatter Flyvehjemmeværnet og Hærhjemmeværnet: www.hjv.dk


Køb billet Tilføj til huskeliste Send som Notifikation Vis på kort Rutevejledning