Powered by KultuNaut kultunaut icon

Oplev Assens

event image
event image
Susanne Thea
Hvor: Tobaksgaarden, Tobaksgården 7, Assens
Hvornår: Fredag den 4. april 2025, kl. 13.
Pris: Entré: 40 kr + evt. gebyr - køb billet
Tobaksgaarden.

I 1842 udgav H.C. Andersen En Digters Bazar, en rejsebeskrivelse fra én af hans store udenlandsture til Europa og Orienten. Andersens rejser startede oftest i Assens, og derfor er det oplagt at hylde og visualisere En Digters Bazar, netop i Assens.

Det gør kunstneren Susanne Thea med denne udstilling, som består af 50 malerier fra rejsen gennem Europa i 1840 og 1841. Udstillingen fungerer således som en genfortælling og et ?fotoalbum?, som publikum kan udforske. Formålet er at skildre H.C. Andersens elskede rejseaktivitet gennem farverige billeder, titler og ord, der inviterer både børn, unge og ældre med på en anderledes rejse. En rejse, der i dag måske virker langsom, men samtidig er lærerig og fuld af oplevelser. Her er plads til fordybelse, humor og dialog, og man bliver måske overrasket over at møde en modig og nuanceret digter. Med udstillingen stilles der skarpt på det passioneret, observerende, filosoferende, kulturelle, sociale og oplevelseslystne menneske, H. C. Andersen. For Susanne Thea startede rejsen sammen med digteren Andersen, i sommeren 2014. Hvor digteren måtte forlade sit skrivebord for at rejse ud, benytte de mest moderne tilgængelige transportmidler, dampskib, damplokomotiv og hestevogn, møde nye mennesker og kulturer, rejse i måneder for at opleve verden ? kunne Thea, som forberedelse til skabelsen af hendes malerier, på få sekunder og med nutidens teknologi og internet, rejse rundt i verden og Andersens fodspor. En Digters Bazar visualiserer rejsen, afdækker H. C. Andersen største ønske om at være kunstmaler. Penslen fører digterens ord, mixet af fortid, nuet, med drømme om fremtiden i dag. Vi introduceres og besøger kunstmalerne, som hidtil var ukendte, komponister, filosoffer og hans daglige liv, i de mange måneder rejsen varede fra oktober 1840 til maj 1841. EN MESTER I BILLEDFRISER Susanne Thea er en mester i parafrase billedfriser. Det demonstrerede hun i den grad med udstillingen og det enorme værk ?Parafrase over Bayeuxtapetet? på Tobaksgaarden i 2016. Denne udstilling bestod 90 kobberætsninger, i alt 72 meter lang parafrase over det verdenskendte tapet, der viste Slaget ved Hastings, og produceret i anledning af 950-året for den historiske begivenhed. Susanne Thea er uddannet i Australien og Danmark og arbejder inden for genrerne træsnit, kobberætsninger, maleri, installation, udsmykning, skulptur og kunstvideo. Susanne Thea arbejder frit, nutidigt og eksperimenterende, men gør på samme tid brug af klassiske teknikker i sine malerier og grafik. Susanne Theas detaljerede billeder tiltrækker opmærksomheden med en fin streg, underfundig humor og en invitation til at rejse ind i uendeligheden. Der er ustandseligt nye områder at gå på opdagelse i. Hendes udtryk er intenst og fabulerende, det vækker på en gang både gru, alvor og det erotisk sanselige. Susanne Thea er bl.a. medlem af Dansk Billedkunstner Forbund, Danske Grafikere, Kvindelige Kunstneres Samfund, Fyns Grafiske Værksted, Gæsteatelier Hollufgård. Udstillingen åbner på H.C. Andersen?s fødselsdag 2. april 2025. ENTRÉ: Kr. 40 / Medlemmer gratis adgang TILKØB: Nu kan du forudbestille din kaffe med kage i forbindelse med dit besøg til Tobaksgaardens Kunstudstillinger til kun kr. 65 pr. person (Du sparer hele kr. 35)


Køb billet Tilføj til huskeliste Send som Notifikation Vis på kort Rutevejledning