Formålet med dette kursus er i løbet af kort tid at få erfaring med opsætning af trend og vævning på rammevæv. Der arbejdes med flere forskellige trende, der tilsammen giver en forståelse for rammevævens varierede muligheder.
Der arbejdes i første omgang med Hørvævsmuseets rammevæve og materialer - bomuldstwist (fiskegarn) og bomuldsgarn. Senere medbringer man sit eget garn, som fx uld, hør, silke og blandingsgarn, til selvvalgte projekter.
Der kan også gives mulighed for at lave trend til den rammevæv, man evt. har hjemme.
Der tages hensyn til de forudsætninger og erfaringer man har fra tidligere arbejde med vævning
Medbring: saks og målebånd, skriveredskaber, farveblyanter, ternet eller linjeret A4-papir, en A4-mappe til prøver, plastiklommer til opskrifter og noter og eventuelt egne materialer.
Underviser: Inge-Lise Nedergaard er uddannet håndarbejdslærer fra Skals Håndarbejdsseminarium. Hun har undervist i vævning i mange år, blandt andet på Skals Håndarbejdsskole, Sjóndepilin i Tórshavn (Færøernes Blindeinstitut), Odenseværkstedernes væveværksted og aftenskoler.
Kørselvejledning og offentlige transportmidler: se
her
Kaffe, te mm: kursusdeltagere på Hørvævsmuseet har adgang til tekøkken, hvor I gratis kan lave kaffe eller te. I må selv medbringe kaffebrødet - evt. lave aftaler på kurset.
Flere oplysninger:
Telefon: 64 72 28 85, hverdage kl. 9-13.
Email: aftenskolen@hørvævsmuseet.dk
Hold: 250503