Powered by KultuNaut kultunaut icon

Oplev Assens

event image
event image
Tidløs
Hvor: Tobaksgaarden, Tobaksgården 7, Assens
Hvornår: Lørdag den 15. februar 2025, kl. 12.
Pris: Entré: 40 kr + evt. gebyr - køb billet
Tobaksgaarden.

De 3 kunstnere Katherine Whitehouse, Anne Skole Overgaard og Kamilla Herskind forsøger med udstillingen Tidløs, at skabe en udstilling, som både når ud over kunstnerne selv, men også ud over samtiden.

Alle 3 kunstnere har et solidt ståsted i klassisk tegning og maleri, som de får til at knopskyde på ny, i lyset af nutidens erfarings-horisonter. Kvindelige kunstnere er de senere år trådt ud af skyggerne, men deres kunst træder også ud af skyggerne. Det er i mødet mellem lys og skygge, at værkerne fremkommer og skabes ofte ud fra tilværelsens skyggesider. Intet er ensidigt. Når Anne Skole Overgaard maler sine store akvareller af roser, er det også med en nærværende bevidsthed om, at disse har torne. Intet er helt enkelt, intet er kun godt, eller ondt. Det er når vi går igennem mørket, at vi lærer mest, som mennesker. Ud af mørket træder Katherine Whitehouse' figurer, i løb, i frit fald. Mødet mellem de abstrakte flader og de genkendelige ansigter, som på en og samme tid minder os om en svunden tid og en nærværende, ensom og smuk melankoli. Kamilla Herskind lader figurerne træde ind og ud af fokus. Der er en flygtig bevægelse i maleriet, en friskhed i strøgene. Figurerne sætter sig ud over tid og sted ved kun at findes i maleriet. De giver os mulighed for et nyt syn på vores eget liv. Kunstens rum er både forankret i tid, men rækker samtidig ud over tid og sted, den sætter sig udenfor tiden og peger både frem og tilbage. Hvad er det vi ikke ser, i en verden, som drøner afsted i stadig hastigere fart?. Den kunstneriske frihed og maleriet er med sin langsommelige udførsel, sin frihed og dertilhørende uoverstigelige krav, et perfekt billede på nogle af tidens helt store udfordringer. Vi har næsten uudtømmelige muligheder, men hvad vil vi med denne frihed og hvilke krav stiller den os overfor?. Whitehouse, Skole Overgaard og Herskind, kigger således tilbage for at se fremad. Med et solidt ståsted i den klassiske kunst, undersøger de nye udtryk og erfaringer i maleriet. Igennem mange år har de fordybet sig i maleri og tegning, som et levende kunstnerisk sprog, med rod i fortidens viden om farver, lys og skygger. De dedikerer deres tid ? og denne udstilling Tidløs, til at skabe billeder af livets facetter. Udstillingen finder sted på 1. sal i Dankvart Dreyer Salen. Åbningstider i perioden 18. januar - 2. marts: Onsdage og Fredage: kl.13 - 17. Lørdage og Søndage: kl.12 - 15. + torsdag i uge 7 kl.13 - 17


Køb billet Tilføj til huskeliste Send som Notifikation Vis på kort Rutevejledning