Fuld gas er holdet, hvor børn og deres forældre kan være aktive sammen i mange forskellige aktiviteter. I løbet af en Fuld gas time bliver sanser og fysik stimuleret og udfordret med redskabsbaner, leg/bevægelse til musik, boldspil, faldskærm osv.
På Fuld gas holdet lægges der vægt på at, både forældre og børn får sved på panden. Der er altid rim og remser, samt leg/bevægelse i den første del af timen, hvorefter der så vil være redskabsbane i den ene ende af salen, og styrke- og konditionstræning i den anden ende af salen for de forældre (og børn) der gerne vil træne kroppen, mens børnene (og de resterende voksne) leger på redskabsbanen.
Holdet er både for piger og drenge primært i alderen 2 til 5 år (men alle aldersgrupper er velkomne) sammen med deres forældre eller en anden voksen.
Det er et hold, hvor de voksne er aktivt deltagende, så både børn og voksne får sjove bevægelsesoplevelser sammen og sved på panden - for fuld gas!
TILMELD GRATIS PRØVETRÆNING
Arrangeret af Tommerup Idræt