Powered by KultuNaut

Oplev Assens

Foredrag: Martin A. Hansen - Løgneren
Hvor: Tobaksgaarden , Tobaksgården 7, Assens
Hvornår: Onsdag den 25. september 2019, kl. 14-17.
Afstand:

Sig ikke navnet for hurtigt! I Dansk Litteratur Historie (Politiken 1967, bd. 4) siges der om den: Løgneren er den danske fantast og selvbedrager, der lærer ikke at flygte ud af konflikten, lærer at leve med hjertets ufred, uden dog at kunne vokse med forsagelsen. Den tager al hans kraft. (.) Johannes Vig er alt andet end heroisk, snarere vigende som Blichers degn, men desto mere reflekteret. Han er et stykke af en æstetiker, med en etisk konflikt, der løses på det religiøse plan, og lige så kompliceret er bogens symbolverden, naturen, der spiller med, frosten, der løsner sit greb, sneppen, der kommer som i folketroen når den urene ånd uddrives, tingene, alt får betydning - oftest for megen - og toner over i det religiøse (.) som i midterscenen, hvor degnen leder gudstjenesten og læser teksten om uddrivelsen af den urene ånd og om det splidagtige hus. Her (.) udkæmpes kampen mellem Gud og Djævel, hvor degnen må erkende, at han er til fals for djævelen. Evangeliet afslører for ham hans falske moralske pynt, han forstår sin lidenskab som ond, forførerisk vilje. Det samme reflekteres i forholdet til Rigmor, den gifte kvinde, han har forført i skuffelseshævn over at blive forsmået af Annemari, hvad han selv er skyld i, da hans væsen ikke har peget mod opfyldelsen, men har levet i de æggende muligheders sfære. For Rigmor er alt meningsløst, hun kan ikke tro, og hans svar er til sidst: "Da maa man. Når du kommer til Meningsløshedens yderste, da ser du at det hele er en Valplads, hvor to Magter slaas. Og et Ingenmandsland gives ikke". Man skal tro. Dens inderste motiv er kunstnerens forhold til stof og virkelighed, den spaltning, der består i på én gang at ville lidenskaben og iagttage den, bruge den. Det sidste forråder det første. Kunsten fortærer livet. Rigmor - læserinden - kan vokse derved. Johannes forføreren må knække sit hovmod og gå til topografien - som forfatteren gjorde det. (Op.cit, pp. 288-90)


Tilføj til huskeliste Vis på kort Rutevejledning
Tilpas kortet



Vis på kortet