Powered by KultuNaut

Oplev Assens

Adressaten ubekendt
Hvor: Arena Assens , Rådhus Allé 25, Assens
Hvornår: Fredag den 27. september 2019, kl. 20.
Afstand:
Pris: (Entré: 275 kr + evt. gebyr)
Arrangør: Vestfyns Teater.

Danmarkspremiere med Søren Sætter-Lassen og Emmy-vindende Lars Mikkelsen. Oplev to af dansk teaters største stjerner i Kathrine Kressmann Taylors ildevarslende klassiker fra 1938.

I 1932 starter en brevveksling mellem de to tyske venner, Max og Martin, der sammen ejer et kunstgalleri i San Fransisco. De må skilles, da Martins kone vil hjem til Tyskland. Igennem halvandet år udveksler de breve over Atlanten. I Tyskland begynder Martin langsomt at blive tiltrukket af Førerens propaganda, og brevvekslingen tager en mere ubehagelig drejning. Max, som er blevet i USA, er nemlig jøde. Adressaten ubekendt er en smuk og tragisk fortælling om venskab, om nazismens fremmarch i Tyskland, og om to mennesker, der mister fodfæstet i den nye verdensorden. En advarsel til samtiden mod nazistisk inficering og til eftertiden om de små skridt, der kan føre til menneskelig tragedie og katastrofe. Eftertanke/samtale i salen: Denne fortælling er evigt aktuel, og til anden "akt" har historikerne Bo Lidegaard og Christoffer Emil Bruun forberedt en samtale i salen, hvor publikum kommer til orde med deres refleksioner og eftertanker. Christoffer Emil Bruun sty-rer samtalen, hvor også de to skuespillere deltager. Hvordan stod Danmark over for den totalitære trussel i 30'erne, og hvordan ser vi på de aktuelle trusler mod det demokrati, vi ikke længere kan tage for givet? Heller ikke i Europa. Instruktør: Thomas Bendixen. Medvirkende: Lars Mikkelsen og Søren Sætter-Lassen. Moderator: Christoffer Emil Bruun. Scenografi og kostumer: Jonas Fly. Videodesigner: Jakob Thorbek. Oversætter: Per Vadmand. Forfatter: Kathrine Kressmann Taylor. Producent: Det Kongelige Teater. Billetpris: 275 kr. Abonnementsforestilling nr. 1


Tilføj til huskeliste Vis på kort Rutevejledning
Tilpas kortet



Vis på kortet