Powered by KultuNaut

Oplev Assens

Blid hatha, yin og restorativ yoga, for alle
Hvor: Fyrtårn Tommerup , Tallerupvej 85, Tommerup
Hvornår: Man. d. 23. oktober til man. d. 11. december 2017, 8 kursusdage kl. 18.15-19.45.
Afstand:
Pris: (Pris: 688 kr)
Arrangør: AOF Assens.

Underviser: Carina Cecilia Saatterup. Blid Hatha, Yin & Restorativ yoga. Oplev hvor skøn det er med god tid til øvelser, som styrker, strækker & smidiggør ikke kun fysisk men også på et mentalt plan.

Dette er et lille hold som derfor har bedre mulighed for at tage vare på dig og dine behov et rigtigt forkælelseshold.

Første del af klassen bygges op af blide Hatha og Yin yoga stillinger, hvoraf nogle af stillingerne godt kan være lidt krævende, da de fleste har en krop, som naturligt bliver udfordret i visse stillinger alt efter styrker og svagheder. I de Yin inspirerede stillinger vil vi arbejde med bindevævet i kroppen, for at skabe plads og bevægfrihed i kroppen. Der er fokus på åndedrættet og at du via et roligt dybt åndedræt kan bevæge dig med nærvær og blive i stand til at mærke og forbinde dig både med din krop og dit sind. Hele kroppen vil blive arbejdet igennem, der vil dog undervejs i forløbet være særligt fokus på forskellige områder af kroppen tilpasset holdets behov

Anden del af klassen fokuseres der på de restorative stillinger hvor det mere handler om at give efter og hvile ind i yogastillingerne, der støttes af pøller og tæpper, hvorved nervesystemet og kroppen beroliges. Restorativ yoga giver større vitalitet og reducerer stress. Da restorativ yoga fokuserer mere på væren, end på gøren, resulterer det i en dybere kontakt med dig selv og din indre følelse af ro. Den dybe afspænding, som de restorative stillinger skaber, virker harmoniserende på krop og sind

Undervisningsformen er omhyggelig, humoristisk og udogmatisk. Blid Hatha, Yin og restorativ yoga kan også være et godt supplement til en mere krævende motionsform og en måde, hvorpå du kan afbalancere et aktivt liv ved også at give plads til afspænding og regenerering.

Det er for mig en gave at kunne formidle noget så virkningsfuldt som yoga, som på et dybt plan forener og balancere det kropslige og mentale. Min undervisningsform er uhøjtidelig dog seriøs, udogmatisk og humoristisk. Jeg har arbejdet som fuldtidsyogalærer 6 år og er uddannet yogalærer indenfor flere stilarter ( Hatha, Vinyasa, restorativ og Yin yoga) og deltager stadig regelmæssigt på kurser, uddannelser og workshops. Jeg er fascineret af mulighederne og mangfoldigheden indenfor yoga, da den både kan være afbalancerende, rolig, afstressende og krævende, intensiv, udfordrende, sveddryppende og sjov alt efter behov og temperament. Med yoga får du en pause fra stress og jag, tid til dig selv, ro i sindet og en stærkere og mere smidig krop.

Medbring yogamåtte og tæppe og vær iført behageligt tøj, hvor du kan bevæge dig frit.

Hold: 17-244


Tilføj til huskeliste Vis på kort Rutevejledning
Tilpas kortet



Vis på kortet